Stacks Image 815
Stacks Image 856

For mig handler coaching om indre motivation, om at skabe et nyt, sundt mindset og om at skrue op for handlekraften.

Mit håb er at kunne Inspirere dig til et liv, der er mere kærligt og ægte for dig.
Fyldt med passion, glæde, mod og hjerte. Og med små skridt få dig til at handle på det, der er lykken for dig.

Ærlig selvindsigt og hvordan vi prioriterer og respekterer kærligheden til os selv og derigennem finder vores egen styrker, passion og balance.

Det handler ikke om at være perfekt, men om at bruge sit fulde potentiale og lære at mærke efter, hvad der instinktivt føles rigtigt.

COACHING HOS MIG

Coaching er en effektiv og anerkendt metode til at hjælpe dig med at opnå dine mål, skabe resultater, få tændt lys og få gjort op med det, der evt. må forhindre dig.

Jeg kommer sandsynligvis til at udfordre dig og dine overbevisninger – kun med det positive formål, at hjælpe dig mod dine mål.

Imellem vores sessioner kan det være, at jeg inviterer dig til små opgaver eller til at observere og reflekterer over specifikke situationer og dine reaktioner.

Vores sessioner sammen vil være en blanding af spørgsmål, præsentation af en række værktøjer, som måske kan inspirere dig, konkrete handlingsplaner m.v.

Vi kommer sandsynligvis til at arbejde med dig – både på arbejdet og som privatperson.

Du bestemmer helt selv, hvad du ønsker vi arbejder med og hvad du kunne tænke dig at få ud af vores sessioner sammen.

Det kunne fx være:
• en følelse du ønsker mere af: fx ro, balance, glæde, frihed, styrke, passion osv.
• en følelse, du ønsker mindre af: fx stress, vrede, frustration, frygt, osv.
• kommunikation – både til dig selv og til andre
• handlekraft og ressourcer
• beslutninger og prioriteter
• dine relationer
• dine værdier og kerneværdier
• målafklaring
• selvværd og selvtillid
• vaner og mønstre
• work-life-balance
• osv.

Sådan foregår det
En session tager 1 time. Har vi behov for en dobbeltsession, kan det aftales på forhånd eller under sessionen.
Sessionerne kan også foregå over Skype eller telefon.

Sted
Efter aftale.

Priser - Coaching

1. session (1 time) 1.200,-
3. sessioner (3 timer) 3.000,-

Alle priser er excl. moms.

Teamcoaching
Coaching af teams og grupper kan også tilbydes - kontakt mig for mere info.

Betaling
Betaling foregår på dagen eller efter aftale.

Evt. aflysning kan ske indtil 24 timer inden vores aftale, uden omkostninger. Derefter betales fuld pris.

Fortrolighed
Alle vores samtaler og sessioner er fortrolige og jeg videregiver ingen informationer til andre, med mindre vi specifikt har aftalt det.

Jeg er certificeret life & business coach efter ICF’s (International Coaching Federation) etiske regler. Læs evt. mere på www.coachfederation.org

"Det vigtigste forhold, er forholdet til dig selv.
Med tilgang til dit højeste potentiale bliver et liv med udvikling, balance og sunde valg en naturlig del af rejsen til det hele menneske."
·
"Jeg guider dig med nye positive tanker og effektive værktøjer, så du bliver handlekraftig på din egen lykke"